Blod, sved og skabertrang 3:5 - Adam August

Manuskriptforfatter Adam August er søn af instruktøren Bille August og tidligere skuespiller Masja Dessau og har et væld af dygtige filmfolk blandt sine søskende. Manuskriptforfatter Anna Emma Haudal har ingen filmfolk i sin familie og skal kæmpe for at få sine forældre til at forstå, hvad hun laver. I Blod, sved og skabertrang taler Anna Emma Haudal med Adam August om, hvad ens familiebaggrund betyder for muligheden for at slå sit eget navn fast som kunstner. Vært: Anna Emma Haudal. Tilrettelægger: Diana Bach. Redaktør: Mette Willumsen.

Om Podcasten

Mit navn er Anna Emma Haudal, og jeg er filmmanuskriptforfatter. Her i serien Blod, sved og skabertrang taler jeg med en række kunstnere fra min egen generation. Til fælles har de en erfaring med at finde rodfæste og skabe sig en identitet som kunstnere. Og så har de hver især noget, jeg ikke har.