"Hold jer væk fra Qatar"

Fra hele verden rejser hundredtusindevis af fodboldfans i disse dage til Qatar, hvor VM begynder om få dage. Men den danske landsholdstrup tillidsmand, Michael Sahl fra Spillerforeningen, kunne ikke drømme om at sætte sine fødder i ørkensandet. Han bliver hjemme. Det samme gør Gunde Odgaard, der er den danske fagforeningsmand, som har kæmpet allermest for migrantarbejderne i Qatar. I dette afsnit af Blodbold skal du høre, hvorfor de danske fagforeninger mener, at fans, kongehuset og det officielle Danmark skal holde sig væk fra Qatar under VM. Blodbold er tilrettelagt af Jan Jensen og Emil Rothstein-Christensen, som også har stået for manus og klipning. Frederik Gabrielsson har stået for lyddesign og mix af dette afsnit. Sofie Rye er redaktør. Søren Gregersen har komponeret kendingsmelodien. Produceret i samarbejde med MonoMono.

Om Podcasten

Korrupte rigmænd og diktatorer har de seneste år fået mere end en fod indenfor i den internationale fodboldverden. Det smukke spil har svært ved at træde ud af den skygge af grådighed, storpolitiske magtkampe og endda kriminalitet, som følger med. Whistleblowere bringer snavset frem i lyset i den nye sæson af Blodbold, hvor vi også kigger frem mod FIFA’s præsidentvalg i Rwanda i marts. Et valg, der for længst er afgjort og aftalt - men som samtidig kan give os en fornemmelse af, om international fodbold er tabt for altid. Måske er der en modstandsgruppe, som er ved at mobilisere sig i kulissen? Slagsmålet om værtskabet for VM i 2030 kan blive afgørende for fodboldens fremtid. Første sæson af Blodbold handlede om fortiden, sæson to om nutiden; Blodbold sæson tre handler om fodboldens fremtid. Premiere onsdag d. 22 februar. Lyt til 'Blodbold' eksklusivt med et Ekstra Bladet+ abonnement. Med det for du også adgang til et hav af andre fede podcast. Kom igang på ekstrabladet.dk/podcast