Sheikernes kæledægge [7]

Der var lagt op til endnu en begivenhedsrig dag i FIFA's historie den 26. februar 2016 i Zürich. Cirka ni måneder efter FIFA nærmest kollapsede samme sted, skulle FIFA vælge sin nye præsident. Der var lagt op til, at Blatters eftermæle skulle males over. I syvende afsnit af Blodbold når vi næsten frem til nutiden og det nye regime, der overtog Sepp Blatters tøjler i spidsen for FIFA. Blodbold vender tilbage efter sommerferien. Blodbold er tilrettelagt af Jan Jensen og Emil Rothstein-Christensen, som også har stået for manus, klipning og lyddesign. Sofie Rye er redaktør. Søren Gregersen har komponeret kendingsmelodien. Produceret i samarbejde med MonoMono

Om Podcasten

Korrupte rigmænd og diktatorer har de seneste år fået mere end en fod indenfor i den internationale fodboldverden. Det smukke spil har svært ved at træde ud af den skygge af grådighed, storpolitiske magtkampe og endda kriminalitet, som følger med. Whistleblowere bringer snavset frem i lyset i den nye sæson af Blodbold, hvor vi også kigger frem mod FIFA’s præsidentvalg i Rwanda i marts. Et valg, der for længst er afgjort og aftalt - men som samtidig kan give os en fornemmelse af, om international fodbold er tabt for altid. Måske er der en modstandsgruppe, som er ved at mobilisere sig i kulissen? Slagsmålet om værtskabet for VM i 2030 kan blive afgørende for fodboldens fremtid. Første sæson af Blodbold handlede om fortiden, sæson to om nutiden; Blodbold sæson tre handler om fodboldens fremtid. Premiere onsdag d. 22 februar. Lyt til 'Blodbold' eksklusivt med et Ekstra Bladet+ abonnement. Med det for du også adgang til et hav af andre fede podcast. Kom igang på ekstrabladet.dk/podcast