#47: Fantastisk Fantasy, ferielitteratur og koreanske ‘The Vegetarian’

Bogfolk - En podcast af Politiken

Kategorier:

Snart er det ferie og masser af romaner har gennem tiden handlet om at holde ferie. Fra Herman Bang til Ida Holmegaard, fra Virginia Woolf til Alex Garland.


Hvad kan selve den litteratur, som handler direkte om ferie fortælle os om de særlige stunder hvor arbejdslivet helt toner ud? Det giver litteraturredaktionens praktikant Sebastian F. Wittrock et bud på.


Ferie kunne også godt være fantasy. Og i denne udgave af Bogfolk retter vi en særlig opmærksomhed mod kvindelige sci-fi- og fantasyforfattere. Anne-Marie Vedsø Olesen gæster programmet. Hun mener fantasy og science fiction er oplagte litterære genrer, hvis man ønsker oprør og ligeværdighed.


En kandidat til strandtasken kunne være ’The Vegetarian’ af Koreanske Han Kang, som fik Man Booker International prize 2016. Oversættelsen af Han Kangs roman blev foretaget af Deborah Smiths som seks år tidligere ikke kunne et ord koreansk. Hvad er det det egentlig, der afgør, om en forfatter bliver oversat?


Endelig ser vi på Terry Eagletons nye bog Culture, den har Rune Lykkeberg med begejstring læst. Vi har inviteret Lykkeberg ned i Bogkælderen, og det er måske for sidste gang. Vores højtelskede vikar forlader nemlig Bogfolk til fordel for et andet medie i St. Kongensgade.

Gæster: Anne-Marie Vedsø Olesen, Kim Skotte, Rune Lykkeberg, Lars Ringhorf og Sebastian F. Wittrock


Redaktion: Jes Stein Pedersen og Hanne Budtz-Jørgensen