#65 Politikens Litteraturpris: Merete Pryds Helle

Bogfolk - En podcast af Politiken

Kategorier:

Politikens litteraturpodcast Bogfolk giver dig i denne uge et forfatterinterview med Merete Pryds Helle, som med romanen 'Folkets skønhed' er blandt de nominerede til Politikens flotte litteraturpris.


I Merete Pryds Helles roman 'Folkets skønhed' er folket langt fra skønt. Pigen Maries opvækst i et i et fattigt hjem på Langeland i 1930’erne og 40’erne skildres råt for usødet, og i denne uges Bogfolk har du mulighed for at høre forfatteren selv fortælle om romanen.

'Folkets skønhed' er nemlig blandt de syv værker, som af litteraturredaktionen her på avisen er blevet nomineret til Politikens flotte litteraturpris på 200.000 kroner. I denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Merete Pryds Helle om 'Folkets skønhed', som hun også læser op fra.

Frem til den 24. februar 2017, hvor det offentliggøres, hvilket værk, der har fået flest læserstemmer og som dermed vinder prisen, vil vi i Bogfolk - Politikens ugentlige litteraturpodcast bringe forfatterinterviews med de nominerede forfattere.


Gæst: Merete Pryds Helle

Vært: Jes Stein Pedersen

Redaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Katrine Hornstrup Yde