#83: Robert Zola Christensen om det politisk korrekte Sverige

Bogfolk - En podcast af Politiken

Kategorier:

Forfatter og lektor på Lund Universitet, Robert Zola Christensen, har skrevet en roman om en dansk mand, der har sit hyr med den politiske korrekthed i Sverige. Hør ham i samtale med Jes Stein Pedersen i denne uges Bogfolk.


Den danske forfatter og universitetslektor Robert Zola Christensen er aktuel med romanen 'Balloner forbudt', som foregår på SOL, Språk- og Litteraturcentrum på Lund Universitet i Sverige. Her kæmper en dansk lektor med den svenske mentalitet og med den politiske korrekthed, som også har hobet sig op for forfatteren selv. Robert Zola Christensen oplever det nemlig som en befrielse endelig at kunne skrive en roman om alt det, han i sin hverdag oplever som forbudt, betændt og udgrænset i den svenske offentlighed.

Som lektor på Lund Universitet underviser Robert Zola Christensen kommende skolelærere i, hvordan man skal tale om køn. De studerende skal lære, at kønnet er en social konstruktion.

Men hvad er det, der har hobet sig op for den danske universitetslektor? Er der en virkelighed, man ikke får talt om i det politiske korrekte Sverige? Og hvad er det egentlig, der galt? Det spørger Jes Stein Pedersen Robert Zola Christensen om i denne uges Bogfolk - Politikens Litteraturpodcast.


Medvirkende: Robert Zola Christensen

Vært: Jes Stein Pedersen

Redaktion: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman og Hanne Budtz-Jørgensen