Professor i AI: »Vi må gerne være begejstrede og bekymrede på samme tid«
Bogfolk - En podcast af Politiken

Kategorier:
Anders Søgaard er professor i kunstig intelligens på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, men han er også skønlitterær forfatter, digter og musiker. I bogen "Maskinerne kommer indefra" præsenterer han fordele og ulemper ved kunstig intelligens. Helt grundlæggende mener Søgaard, at kunstig intelligens sætter spørgsmålstegn ved alle de begreber, vi normalt fremhæver, når vi skal beskrive det unikke ved at være menneske, altså det der adskiller os fra dyr og maskiner. Men han fremhæver også, at kunstig intelligens kan blive et fantastisk værktøj til at gøre verden bedre. Litteraturredaktør Jes Stein Pedersen spørger også Anders Søgaard om faren ved, at meget magtfulde mennesker kan misbruge kunstig intelligens, men også hvor stor risikoen for, at kunstig intelligens en dag tager magten over os mennesker, egentlig er. Anders Søgaard er født i 1981. Uddannet fra Forfatterskolen og Copenhagen Business School og at blev dr.phil.i 2014 fra Københavns Universitet. Han har skrevet fem bøger om sprogmodeller og kunstig intelligens, og er desuden forfatter til seks skønlitterære bøger. See omnystudio.com/listener for privacy information.