Hvordan sikrer opfinderne deres produkt og undgår tyveri?

Booster - En podcast af DR

Mewalii er navnet på et bæredygtigt hygiejnebind, som opfinderne Simone Westergaard og Frederikke Dahl står bag. De to unge iværksættere er klar til at sende prototypen i produktion ude i Europa, men frygter at de ikke har sikret sig juridisk korrekt i forhold til ophav og idé. Vært Trine Hansen sikrer makkerparret eksperthjælp fra fagjuridisk chef i Dansk Erhverv, Sven Petersen, som forklarer hvordan fortrolighedserklæringer, mødereferater og EU-ret kan hjælpe dem med at sætte produktionen sikkert i gang. Vært: Trine Hansen. Medvirkende: Frederikke Dahl, stifter Mewalii. Simone Westergaard, stifter Mewalii. Sven Petersen, fagjuridisk chef, Dansk Erhverv. I redaktionen: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Jesper Langballe.