Mor Mettes udspekulerede nytårstale
BorgenUnplugged - En podcast af Qvortrup Media - Fredage
Den smalleste og mest ukonkrete nytårstale i mands minde. Javel. Men muligvis også den smarteste i mange år. I al fald er det lykkedes for Mette Frederiksen at sætte sig fuldstændig på dagsordenen, siden hun nytårsdag brugte langt over halvdelen af sin taletid på børn. Men var det fornuftigt med så ensidigt et fokus, eller risikerer statsministeren, at der sidder grupper tilbage, som føler sig overset – for eksempel pensionisterne? Det er nogle af de emner, vi adresserer i årtiets første udsendelse, hvor vi også ser på Jakob Ellemann-Jensens problemer med for alvor at yde statsminsteren modstand. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.