S2 Ep45: Gjedde med egne ord #2: »Jeg har aldrig kendt min far«

Hjerneforsker Albert Gjedde har i årtier været en stor spiller inden for neurovidenskaben og har vundet stor, international anerkendelse for sit bidrag til forskningen. Og så kan han oveni købet bryste sig af titlen som husforsker her på Brainstorm. Det her er det andet af to afsnit om Gjeddes unge liv - fortalt af ‘the man himself’. I sidste afsnit fortalte Albert om, hvordan han ved et tilfælde endte midt i Studenteroprøret i USA. Denne gang ender han også ved et tilfælde lige midt i en af tidens andre store brændpunkter: Cape Town i Sydafrika, hvor Albert selvfølgelig ikke kan lade være med at blande sig i den debat om raceadskillelse, der raser i landet. Og så hører vi Albert reflektere over sin opvækst, hvor han voksede op med en enlig mor - uden at kende sin far. Bliv klogere på Albert Gjeddes unge år - fortalt med egne ord. Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes og andet godt  Medvirkende:  Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet Research, tilrettelæggelse, interview og produktion: Jeppe Øvig Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til [email protected] Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394