S3 Ep45: Demens-ABC: Her er alt, hvad du skal vide om hjernesygdomme som Alzheimers
Brainstorm - En podcast af Videnskab.dk

Brainstorm har stadig ikke lavet en episode om demens, og det må betegnes som en undladelsessynd af de større. I tredje kapitel af Brainstorm’s sommerserie kryber Jais og Asbjørn til korset og råder bod på fortidens synder ved at dykke ned i demensens ABC. Paraplybetegnelsen demens dækker over en lang række alvorlige kognitive symptomer og hjernesygdomme, og en af de forskere i landet, der ved mest om demens, er Kristian Steen Frederiksen. I episoden fortæller Kristian Steen Frederiksen, hvordan demens opstår, hvorfor den mest kendte demenssygdom Alzheimers hedder Alzheimers, og hvad man kan gøre for at forebygge demens. Start grillen, smid Brainstorm i ørerne og bliv klogere på demens i selskab med Jais og Asbjørn, der til sidst i episoden anbefaler en hjerne-bog til sommerens læsning. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Kristian Steen Frederiksen, overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet Brainstorm’s anbefaling til sommerlæsningen #3: A Very Nervous Person's Guide to Horror Movies af Mathias Clasen Kan fås på ebog på Saxo