Sidste fredag med kliken

Amalie takker af i Bremer & Blædel, men bare rolig - Sportens skurke slipper ikke, for Tue fører faklen sikkert videre med en ny makker! Inden da taler vi om hele Danmarks darling, Viktor Axelsens, sløje flytning til slavestaten i De Forenede Arabiske Emirater, bliver rasende over Amnestys seneste rapport om Qatars afdøde migrantarbejdere og kårer en stakkels fodbolddommer som ugens helt. Alt det og meget mere i den sidste udgave af Bremer & Blædel som du kender det..

Om Podcasten

Sport skal være fantastisk, og sport skal vække glæde. Men det er efterhånden svært at se ud over korruption, matchfixing, doping og andre former for svindel, når man taler om sport, og det er Tue Blædel godt og grundigt træt af. Derfor tager han nu nye metoder i brug, når han sætter fokus på de gode, de onde og de virkelig dumme i sportens verden.