Vi holder møde!

Jeg går sjældent fra et møde med kæmpe gåpåmod og en hjerne, der drøner afsted med gode ideer. Det er snarere en lidt sløv udgave af mig selv, der slentrer mod den nærmeste kaffe. Møder er en del af arbejdslivet for rigtig mange danskere, men er de bare spild af tid, gemmer der sig et potentiale af lystige medarbejdere og ledere med mindre taletid? Gæster: Bastian Overgaard, rådgiver, foredragsholder og underviser i støjfri ledelse og Ib Ravn lektor i organisatoriske videnprocesser på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Om Podcasten

Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv? Vært: Svend Brinkmann. Hør alle afsnit i DR Lyd