Frankrig - Biarritz - "Mindre rosé og mere rigtig rødvin"

Børn i Bagagen - En podcast af Caroline og Pelle Hvenegaard - Onsdage

Vi er helt vilde med Biarritz, primært fordi det er et super fedt sted at surfe, men byen er meget, meget mere end det. I det her afsnit kan du høre, hvorfor vi bliver ved med at vende tilbage til denne perle ved Biscayenbugten, der ligger lige nord for den spanske grænse og San Sebastian. Selv om byen er pænt stor, så er der masser af små hyggelige områder, der gør, at man hele tiden føler, at man er i en hyggelig lille by - bare med en masse forskellige tilbud. Pelle beskriver byen som alt det gode ved Sydfrankrig, bare uden Bentley'er og nyrige russere - mindre rosé og mere rigtig rødvin, eller som Caroline siger, færre Chanel sandaler og flere Havianas. Byen er virkelig hyggelig, og så er den kulinarisk uovertruffen - de lækre tapas og sortfodsskinken vælter ind over grænsen fra Spanien og blander sig med entrecôte, franske oste, østers, hummere og alt mulig andet godt fra havet. MEN for os er Biarritz først og fremmest SURF, og I det her afsnit fortæller vi om, hvordan vores venner falder for både byen, men i særdeleshed også for det de kalder "den perfekte familiesport". Surf er i vores øjne alt for uopdaget i Danmark, og vi håber du bliver inspireret til at hoppe med på bølgen! Go' lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.