Ærø - "Frihed, skibe og godt selskab"
Børn i Bagagen - En podcast af Caroline og Pelle Hvenegaard - Onsdage
Kategorier:
Vi har længe vidst, at vi skulle til Ærø for at lave en podcast med Maj My og Kristian Humaidan. Vi er nysgerrige på både deres rejseliv og så det skønne alternative liv, de lever på den lille ø. I lang tid har vi dog haft nedtur over, at vi kun kunne få en færge klokken 8 om morgenen, da vi som altid var sent ude i forhold til planlægning. Det har betydet, at vi har haft udsigt til at skulle køre fra København senest 5.30 om morgenen, hvilket er lige i den tunge ende på en høj hellig Store Bededag - MEN heldigvis får Caroline dagen før den geniale ide, at vi jo for pokker kan drøne til Svenborg og sove dér, så vi kan få en ordentlig nats søvn. Vi er helt oppe at ringe over den ide, men mangler at sælge den ind til vores datter Ukhona, der ikke altid er glad for overraskelser eller ting, der bliver lavet om. Hør i podcasten hvordan hun reagerer, og kom iøvrigt med til den skønne, skønne ø i det sydfynske øhav. Go lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.