Sarah Grünewald - "Jeg vil gøre min søn modig"
Børn i Bagagen - En podcast af Caroline og Pelle Hvenegaard - Onsdage
Kategorier:
Det er nok de færreste der ved, at Vild med Dans værten Sarah Grünewald er datter af en SAS stewardesse og derfor har set det meste af verden fra barnsben. Samtidig førte hendes modelkarriere hende ud i verden, hvor hun boede og flakkede omkring i næsten 10 år fra hun var 17 til 27 år gammel. Hun kunne dengang kalde både Paris og Tel Aviv for sit hjem, hun kender Bangkok så godt som hendes egen bukselomme, og så endte hun faktisk med at bo i en sivhytte på Bali i 16 måneder, hvor hun levede af at samle tang på stranden. Alt det rejseri har givet hende en masse mod, som håber at kunne give videre til sin søn Luis, nu hvor hun har ham med i bagagen rundt i verden. Sarah kommer også med hele tre afsløringer i programmet - hun afslører en vild ting omkring dengang, hun fik jobbet til Vild med Dans, hun fortæller lytterne om sin yndlings by af en lille perle i Spanien, og selvom hun havde lovet sig selv ikke at løfte sløret for den rejseportal, som hun selv sværger til, så smider hun den alligevel efter dem, der vælger at høre podcasten. Som du kan høre kommer vi vidt omkring denne gang - go' lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.