Togo - del 2 - "Hvis du som far tager dig af dit barn, er du forhekset!"

Børn i Bagagen - En podcast af Caroline og Pelle Hvenegaard - Onsdage

Anden del af vores speciel fra det lille Vestafrikanske land Togo, hvor Pelle er inviteret ned af Danmarks Indsamling, for at se nogle af de projekter indsamlingen støtter for at afhjælpe flere af alle de masive udfordringer, der er i landet. Udover stor fattigdom, så er der stor mangel på rent vand, pigerne bliver behandlet som andenrangsborgere, børnene bliver ikke hjemme stimuleret i høj nok grad, der er underernæring og sygdomme og visse steder i landet bliver en mand betragtet som værende forhekset af sin kone, hvis han interagerer positivt eller tager sig kærligt af sine børn. Derfor står den kulturelt set på hård og autoritær opdragelse fra mange mænds side. Pelle deltager i et projekt, en mandegruppe, hvor de prøver at gøre op med de normer. Her taler mændene om opdragelsesmetoder, og det ændrer dem i en grad, så en af deres koner siger, at manden, der før var opfarende og slog børnene, nu har bragt kærlighed ind i hjemmet. Det er ekstremt opløftende at opleve, men Pelle er alligevel lidt nervøs, da han fortæller, at han lader sin datter lægge neglelak på ham. Hør i podcasten, hvordan mændene i landsbyen reagerer, da Pelle hiver neglelak op ad tasken og spørger om de vil prøve den... Det og meget mere i dette skønne radiografiske postkort fra et udfordret men også farverigt og spændende land. Go lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.