#837 Sæsonafsluttende gruppeterapi med Tor og Juri
BrøndbyLyd - En podcast af BrøndbyLyd
Du kender måske allerede Tor Scavenius (ja, ham med løbevideoerne) og Juri Rao (ja, Brøndbys huspoet). Måske gør du ikke, men så kommer du til det. Nu er Tor og Juri gået sammen i BrøndbyLyd-regi og giver dig Gruppeterapi. BrøndbyLyd udgiver mange podcasts, hvor vi nørder det taktiske, det analytiske og alt det seriøse og alvorlige. Men vi skal huske vores følelser. Og det er det, du får i Gruppeterapi. Ikke ret meget taktik. Men masser af følelser, som du helt sikkert vil kunne identificere dig med som Brøndby-fan. I første omgang forsøger vi med nogle udsendelser sæsonen ud og ser, om det er noget, vi skal fortsætte. Det kan lade sig gøre, fordi vi har medlemmer, som støtter vores arbejde gennem 3point.dks venner. Vi tror ikke på betalingsmure, men at vi giver til hinanden. Så hvis du har økonomisk overskud, kan du støtte 3point.dk med et årligt eller månedligt beløb og på den måde være med til at sikre at vi altid kan kaste os ud i nye projekter og holde hånden under programmer uden partnere. Lige nu sender vi en gratis loyal-tshirt til alle nye betalende medlemmer. Meld dig ind i 3point.dks venner her Dette er fjerde afsnit af Gruppeterapi. Og I ved godt, hvad det handler om. Guldet glippede på sidste spilledag, så nogle af jer har helt sikkert brug for den her podcast. ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så giv os meget gerne en god anmeldelse i din foretrukne afspiller.