I Kaspar Colling Nielsens bøger virker han til at teste, hvordan Danmark ville klare det, hvis man skruede en tand op for katastrofegraden: Hvad der ville ske, hvis klimaforandringerne, flygtningekrise og økonomisk ulighed eskalerede voldsomt i en nær fremtid? Ville vi starte en borgerkrig? Skabe rigmandsghetto’er og deportere flygtninge? Vil Danmark blive glemt i en ny verdensorden? Samtidig er hans litteratur og eget liv blevet blandet sammen med virkelig politik: Regeringens planer om et modtagecenter i Rwanda er på flere måder en tro kopi af forestillingen om en dansklejet flygtningelejr i Mozambique i bogen “Det europæiske forår”. Derudover har han som en af ganske få skønlitterære forfattere været taleskriver i ministeriets tjeneste. Men hvad kan vi lære om Danmark af Kaspar Colling Nielsens fremtidsforestillinger? Er han i virkeligheden en skjult ideolog for socialdemokratiet? Og hvordan har han det selv med, at nogle af hans mere dystopiske fiktioner kan blive til virkelighed?