Babybøger og papbøger

Hvor tidligt skal man starte med at læse og hvad kan babyer lide? Liv på 1 år tester papbøger sammen med sin mor Lisa Gardum Andersen, grafiker Malene Hald, børnebibliotekar Julie Arndrup og lingvist Amanda T. Loft Sandegaard. Få gode tips til den første læsning og gode titler du kan låne på biblioteket. Find alle de titler der nævnes i podcasten her 

Om Podcasten

”Børnebogcast” er en podcast til forældre, der søger inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning. Hvert år i marts deler den også podcasts fra Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Børnebibliotekar Julie Arndrup har gæster i studiet og sammen hjælper de dig med at sortere i alle de mange dejlige bøger, der udkommer. Julie snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. I forbindelse med Vi elsker bøger festivalen vil du desuden kunne dykke ned i både foredrag og interviews, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling.