Børnebogcast Special: Bøger til sommerferien - anbefalinger fra Børnebogsnak LIVE

Vi er midt i børnenes lange sommerferie og der er stadig god tid til at få læst nogle dejlige bøger. Den 30. juni gik tre dygtige børnebibliotekarer LIVE på Københavns børnebibliotekers Facebookside. Og de havde mange gode anbefalinger med. Vi har klippet alle anbefalingerne sammen - till alle jer der trænger til mere inspiration til sommeren. De medvirkende er Kirsten fra Hovedbiblioteket, Julie fra Vanløse og Sigrid fra Hovedbiblioteket. Episoden er klippet sammen af Berit Freyheit Tag et smut forbi Facebook og følg med i Børnebibliotekernes aktiviteter og få andre læseanbefalinger. Og her finder du episodens litteraturliste.

Om Podcasten

”Børnebogcast” er en podcast til forældre, der søger inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning. Hvert år i marts deler den også podcasts fra Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Børnebibliotekar Julie Arndrup har gæster i studiet og sammen hjælper de dig med at sortere i alle de mange dejlige bøger, der udkommer. Julie snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. I forbindelse med Vi elsker bøger festivalen vil du desuden kunne dykke ned i både foredrag og interviews, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling.