Tegneserier! Anbefalinger og forfatteren Morten Dürr

Denne specialudgave af Børnebogcast handler om tegneserier. Først: Vi elsker bøger -festivalen er godt nok slut for i år, men du, kære lytter skal nu alligevel ikke snydes for en klippet version af Vi elsker bøger LIVE. Her anbefaler tre bibliotekarer, Julie, Rikke og Mads tegneserier og graphic novels. Podcasten afrundes af Børnebogcasts sædvanlige vært, Julie Arndrup, i en samtale med forfatteren Morten Dürr. Han har udgivet masser af bøger og grafiske fortællinger før børn. Podcasten er klippet sammen af Berit Freyheit  Her finder du litteraturlisten.

Om Podcasten

”Børnebogcast” er en podcast til forældre, der søger inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning. Hvert år i marts deler den også podcasts fra Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Børnebibliotekar Julie Arndrup har gæster i studiet og sammen hjælper de dig med at sortere i alle de mange dejlige bøger, der udkommer. Julie snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. I forbindelse med Vi elsker bøger festivalen vil du desuden kunne dykke ned i både foredrag og interviews, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling.