Afkast på mere end 100 gange indsats? Det kan ske med aktier - Ole Søebergs drøm er at spotte næste kursraket
Børsen investor - En podcast af Børsen - Onsdage
Kategorier:
Spørger man investor Ole Søeberg om hans bedste investering nogensinde, så lyder svaret: Royal Unibrew. "Det var et heldigt timet køb, og så formåede jeg at holde ved aktien på opturen. De var i seriøs krise. Jeg mener omsætningen var 1,5 mia. kr., og børsværdien var helt nede i nærheden af 200 mio. kr. I dag er børsværdien på den anden side af 25 mia. kr.," fortæller Ole Søeberg om aktien, han samlede på i 2009, da selskabet var i knæ. Men selskabet kom igennem krisen, og det gjorde aktiekursen i den grad også. Ole Søeberg der er selvstændig investor og direktør i Nordic Investment Partners købte ind til, hvad der i dag svarer til kurs ca. 6-7. Pt. koster én aktie i Royal Unibrew omkring 615 kr., og på vejen derop har selskabet også udbetalt store udbytter til aktionærerne. Ole Søeberg er en del af de faste aktieteam i Børsen Investor Podcast og i en særlig sommerudgave åbner han i denne uges udgave op for sine egne erfaringer samt investeringsstrategi. Og netop drømmen om at ramme de aktier, hvor afkastet løber allerhurtigst lever i den grad hos Ole Søeberg. "Det bruger jeg faktisk næsten al min tid på som investor. Dem der arbejde sammen med mig dengang jeg i 1980'erne og 1990'erme var i Carnegie og Alfred Berg som børsmægler, de ved, at jeg sad med sådan nogle af de her sort-røde Kina-bøger, og jeg skrev side op og side ned, så jeg har faktisk dokumentation for en masse af de tanker, der var om nyheder undervejs. Og derfra kan jeg dokumentere, at jeg kunne have ramt flere på min vej," fortæller Ole Søeberg og fortsætter: Han har dog ramt flere af den slags 100-baggers, som det kaldes på investorsprog. I podcasten fortæller han om de særlige kendetegn aktier med skyhøjt afkastpotentiale har. Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp Teknik: Mie Hee Christensen