Aktionærer jubler - sender DSV-aktie op med 17 mia på en time
Børsen investor - En podcast af Børsen - Onsdage
Kategorier:
DSV -aktien brager i vejret torsdag, efter at nyhedsbureauet Reuters i aftes kunne oplyse, at DSV ser ud til at vinde kapløbet om den tyske gigant DB Schenker efter at have talt med kilder i den tyske regering. Dermed ser DSV ud til at blive verdens største transportselskab. Investorer reagerer ved at sende DSV-aktien i vejret og i løbet af den først handelstime er DSV aktien blevet mere end 17 mia kr mere værd. Markedsværdien var i går 267,4 mia. i dag er den 284,8 mia. en tilvækst på 17,4 mia. kr. DSV har efter oplysningerne lagt et bud på 14 mia eur. Et konsortium ledet af kapitalfonden CVC Capital Partners har efter forlydende lagt et tilsvarende bud med mulighed for en ejerandel til den tyske stat. Det forventes at der foreligger en underskrevet aftale i løbet af de kommende dage, men ifølge Reuters, ser det ud til at DSV vinder kapløbet. Investor Johnny Madsen, investeringschef i Formue og Investeringspleje har svært ved at få armene ned. "Jeg er en meget glad investor og synes det er utroligt godt gået af DSV og som investor ved man bare, at DSV aldrig betaler for meget, de vil altid kunne regne den hjem, " siger Johnny Madsen i en sær udgave af Børsens Investor Podcast. "Det er en helt utrolig tillid investorerne udviser til DSV ved at sende aktien op på trods af, at vi endnu ikke har set en underskrift på kontrakten" siger Børsens investor redaktør Simon Kirketerp og uddyber i podcasten, hvor dygtige DSV historisk har været til at gennemføre og eksevere opkøb. Det seneste opkøb var i 2021, hvor DSV købte Agility for 30,2 mia kr. Vært: Tina Riising Teknik: Peter-Emil Witt