Dansk hedgefond shorter Tesla: Markedet for elbiler skal ned

Børsen investor - En podcast af Børsen - Onsdage

Kategorier:

Den danske hedgefond Skt. Petri Capital er gået short i den amerikanske bil-producent Tesla. ”Den aktie er alt for dyr. Vi er gået short i den, da vi tror, at markedet for elbiler skal ned. Det er den eneste aktie vi er short i,” siger Jens Larsson, medstifter og porteføljeforvalter i Skt. Petri Capital. Det udtaler porteføljeforvalteren i Børsens Investor Podcast forbindelse med, at panelet dykker ned i risikoen for konkurs i selskabet bag den danske bildesigner Henrik Fisker. Fisker-aktien blev for nylig suspenderet på fondsbørsen i New York efter en kursderoute, hvor nærmest hele børsværdien var forsvundet. ”Der er en masse bilmærker, der kommer til at dø. Det er rent darwinisme blandt producenterne. Tesla har brændt en masse broer og en række retssager truer forude omkring bilens selvstyre-egenskaber. Ydermere er deres nyeste model så grim, at du skal være machomand for at sætte dig ind i den,” siger Jens Larsson. Direktør i Autoinc og strategisk rådgiver i bilbranchen Rene Tønder har selv en baggrund som investeringsrådgiver og er enig i, at det er svære tider for elbilproducenter, og han har svært ved at se, hvilke investorer, der skal være med til at redde livet for Fisker. ”For to år var værdien 8 mia dollars. Nu er selskabet reelt værdiløst. Det ser vanskeligt ud,” siger Rene Tønder i podcasten. Jakob Have stiftede Nordic Compound Invest i 2020 og har siden da haft en afkast på 145,5 pct. Og elbiler er han gået uden om som aktieinvesteringer. Men han siger nu om situationen: ”Det er långiverne, der nu afgør, hvor meget værdi, der er tilbage til aktionærerne i Fisker. Og det ligner desværre ikke ret meget.” Til gengæld har Jakob Have altså haft succes med at spotte og opkøbe aktieposter i små- og mellemstore skandinaviske selskaber. I podcasten løfter han sløret for, i hvilken retning han kigger lige nu. Lyt med i podcasten, hvor Jakob Have og Jens Larsson dykker ned i deres investeringer og svarer på spørgsmål fra lytterne. Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Peter-Emil Witt All Star porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio