Investor Jesper Langmack: Aktier er i minus ved nytår – SAS er en lotteriseddel
Børsen investor - En podcast af Børsen - Onsdage
Kategorier:
”Aktier skal endnu længere ned og er i minus ved nytår,” sådan lyder det fra Jesper Langmack, som er en del af investor-panelet i Børsens Investor Podcast. Jesper Langmack tidligere investeringsdirektør i Danica, i dag har han sin egen fond, Flexible Capital hos Polaris. ”Der er tale om et paradigme skifte, hvor vi går fra ikke-inflation til inflation. Investorerne skal regne med 1-cifrede kursstigninger de næste fem-ti år, ” siger han i podcasten. Flyselskabet SAS, der mangler 9,5 mia sv. kr., vil han ikke røre ved. ”SAS er en lotteriseddel,” siger han og uddyber hvorfor i podcasten. Ole Søeberg, tidligere formand for dansk Aktionærforening, deler hans opfattelse af SAS-aktien, men Ole Søeberg, mener ikke, at aktier vil falde yderligere. De to erfarne investorer diskuterer desuden bankaktier, DSV og ISS og Jesper Langmack køber to nye aktier til All-Star porteføljen. Hør hvilke i podcasten. Værter journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.