Investor om Novos rekordindtjening: Nødvendig for fortsat kursfest
Børsen investor - En podcast af Børsen - Onsdage
Kategorier:
Kun otte selskaber i det amerikanske indeks S&P 500 havde i 2022 en overskudsgrad på mere end 35 pct. I dag har Novo offentliggjort et årsregnskab for 2023, hvor overskudsgraden ligger på 40,6 pct. så ikke alene er de et af verdens allerstørste selskaber, de er også et af de allermest profitable. Alligevel er der meget få kritiske røster sammenlignet med, når bankerne øger deres overskud. Men det er der en god grund til, forklarer investeringschef Johnny Madsen i denne uges udgave af investorpodcasten. "Du har brugt rigtig, rigtig mange milliarder på at udvikle et lægemiddel, og så skal det være tilladt at høste gevinsterne for ellers begrænser man også risikovilligheden," siger Johnny Madsen i podcasten og tilføjer: "Når du laver noget, der er så banebrydende som Novo nordisk gør nu her, så er det tilladt, at du har en overnormal indtjening i en periode, for ellers dræber du al innovation." Han forklarer at det er svært at sige, hvad der er en rimelig pris for Novo-aktien, fordi det de laver aldrig er set før. Du kan også høre hvad dagens anden paneldeltager Nina Movin fra Otto Mønstedds Fond mener at FL Smidths cementforretning skal koste, og hvad investorredaktør Simon Kirketerp har afdækket i årets første og sikkert også største skandalesag, hvor mere end 400 danskere er blevet lokket ind i et pyramidespil Der er også en update på All Star Porteføljen og en invitation til at komme og se sidste års afkast blive uddelt, når vi igen afholder investorpodcasten live i København den 27. februar. Du kan tilmelde dig her: https://tilmeld.events/investorlive Værter: Heidi Birgitte Nielsen og Simon Kirketerp, investorredaktør Producer: Peter-Emil Witt Følg All Star-porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio