Investor: Overvej at tage gevinst i denne aktie

Børsen investor - En podcast af Børsen - Onsdage

Kategorier:

Hun er eminent til at huske at tage sine gevinster, når en aktie er kørt godt og meget længere op end, de fundamentale forhold kan klare. Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, og fast paneldeltager i Børsen Investor Podcast, har alene i år som deltager i Børsens All Stars panel, der råder over en aktieportefølje på 600.000 kr. formået at skifte flere aktier ud – alle med gevinst. Når hun løber de aktuelle kurslister igennem, springer ét selskab i øjnene; Microsoft. ”Er den steget for meget?”, spørger hun om den amerikanske tech-gigant, der år til dato er steget med knap 40 pct. i kursgevinst. I denne udgave af Børsen Investor Podcast stiller vi sammen med Johannes Møller, partner og porteføljeforvalter i MW Compounders, netop skarpt på, hvordan man som investor skal eller ikke skal huske at tage sin gevinst. Vi tager også et afkasttjek på det danske aktiemarked et halvt år inde i 2023. Hvilke aktier er steget mest, og hvilke har tabt mest kursværdi? Sammen med Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, løber vi også forbi fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen, hvor sidstnævnte måske er på vej ind i en shitstorm for ikke at stå på mål for de værdisignaler, selskabet har sendt om lgbtq+ Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Peter-Emil Witt Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio