Investor: Verdens mest værdifulde aktie har flere vækstmotorer
Børsen investor - En podcast af Børsen - Onsdage
Kategorier:
Microsoft er gået mod strømmen på aktiemarkedet i år. Aktien er steget ca. 5 pct. i kursværdi og i samme omgang overhalet Apple som verdens mest værdifulde selskab målt på markedsværdi. Og det er der en grund til, lyder det fra både Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, og Jesper Langmack, partner og chef i Polaris Flexible Capital. ”Det ser ud som om, den er forholdsvis god også i modgangstider, men hvis der kommer en dyb recession, så gider vi ikke at forny vores… whatever, det er, vi har købt hos Microsoft, og så kommer der en pause,” siger Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond. Selvom der i det senes efterår har været stor uro om Open Ai, som Microsoft ejer en stor andel af, om som gennem sin ChatGPT anses for at skulle drive en stor del af den fremtidige indtjening i Microsoft, vurderer hun, der er kommet styr på ledelsen i Open Ai. Men der er ifølge Jesper Langmach flere andre gode vækstben i Microsoft. ”Hele cloud-området vokser sindssygt stærkt, så har de købt Activision Blizzard – gaming vokser også superstærkt – så der er mange drivere,” siger Jesper Langmack. I denne uges udgave af Børsen Investor Podcast kigger vi på nøgletallene for flere luksusaktier. Er de blevet interessante opkøbskandidater? For nogle af modehusene som LVMH og Burberry kæmper med kursudviklingen, mens andre som Hermes viser modstandsdygtighed, og italienske Brunello Cucinelli fortsætter opad. Hør også, hvad investorerne tager med sig fra de amerikanske storbankers netop aflagte regnskaber. Værter: Gro Høyer Thielst og Simon Kirketerp, investorredaktør Producer: Peter-Emil Witt Hør afsnittet i Apple Podcast Hør afsnittet i Spotify Følg All Star-porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio