Investorer: Festen vil fortsætte i Novo Nordisk – dette skal du holde øje med

Børsen investor - En podcast af Børsen - Onsdage

Kategorier:

Festen i Novo Nordisk er langt fra overstået og nye investorer kan sagtens nå at komme med ombord trods det rekordhøje kursniveau, sådan lyder det fra investorerne i Børsens Investor Podcast, Jesper Langmack, Polaris og Johnny Madsen, Formue og Investeringspleje.  Novo Nordisk opjusterede for nyligt forventningerne og den samlede markedsværdi er på mere end 2500 mia. kr. Novo Nordisk er dermed næsten 10 gange mere værd på aktiemarkedet end A. P. Møller-Mærsk. Efterspørgslen efter fedmemidlet Wegovy er langt større end forventet.  ”Kanon opjustering fra Novo Nordisk. Kæmpe potentiale, selvfølgelig forudsat, at der ikke viser nogle langsigtede bivirkninger undervejs. Det er fantastisk som investor at være med på den vækstrejse,” Johnny Madsen, investeringschef i Formue- og Investeringspleje. Chef i kapitalfonden Polaris Flexible Jesper Langmack, er enig;   ”Hvis jeg havde en nyfødt søn eller datter, ville jeg købe aktien til deres børneopsparing. Det kan godt være, at den på kort sigt er lidt for dyr. På lang sigt er det en rigtig god investering. De strukturelle trends, som Novo er eksponeret til, er stadig intakte, plus at virksomheden har en god ledelse,” lyder det fra Jesper Langmack i podcasten.  Novo Nordisk kommer med næste regnskab 4. maj og her vil Børsens journalist Tom Frovst, blandt andet holde øje med forsynings- og produktionskapaciteten, og hvordan væksten fordeler sig mellem fedme- og diabetesmidlerne Ozempic og Wegovy.  Udover Novo Nordisk kigger investorerne også nærmere på mulighederne i bankerne, som opjusterer på stribe. Både Jyske Bank og Danske Bank bliver anset som gode investeringsmuligheder til en fornuftig prissætning. Det samme gælder for A.P. Møller-Mærsk, som på tre måneder har oplevet en kursstigning på 30 pct.  Hør mere i Børsens Investor Podcast om hvordan investorerne ser på den globale og geopolitiske uro og hvordan du som investor bør sprede din risiko. Værter: Tina Riising & Simon Kirketerp Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen All Star Portefølje: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio