Borgmestrenes debat-finte gik i fisk

Budskab - En podcast af Fagbladet Journalisten - Torsdage

Seks nordjyske borgmestre røg i kæmpe mediestorm, efter at DR afslørede, at et debatindlæg med dem som afsendere reelt var skrevet af Danmarks Fiskeriforening. Det er ”totalt no go” at skjule forfatteren til et debatindlæg, mener panelet. Og det hjælper ikke borgmestrene, at de tumler ud i pressen med vidt forskellige budskaber, som i hvert fald til at starte med strittede i øst og vest. Det bliver noget rod, siger Thomas Hundsbæk. Vi taler også om Mellemfolkeligt Samvirke, der har været truet på pengepungen efter flere historier i B.T., som startede med, at to tillidsvalgte i ngo’en lavede problematiske SoMe-opslag på deres private profiler. Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, og Thomas Hundsbæk, 3F