#Croptopgate har alle ingredienserne til en shitstorm

Budskab - En podcast af Fagbladet Journalisten - Torsdage

Med en Aula-besked til forældrene strøg Firehøjskolen ved Vejle direkte ind på den nationale nyhedsdagsorden. Sociale medier flød over med billeder af unge, voksne og kendisser, der havde iført sig den lille mavebluse croptoppen, og gymnasieelever indkaldte til demoer landet over. Hvor gik det galt med skolelederens kommunikation? Og kan man overhovedet kommunikere en dresscode i 2021, uden at udløse en regulær krise for sig selv? (00:51-008:59). Eksperterne taler også om, hvorfor Messerschmidt holder liv i den negative historie om ham selv og Meld-sagen (09:03-17:25). Og om, hvad man stiller op, hvis der cirkulerer falske påstande om én på sociale medier – efter at forsvarsmediet Olfi ved en fejl fik skrevet, at professor Peter Viggo Jakobsen var blevet fyret fra Forsvarsakademiet (17:33-34:16).   Eksperter: Mads Byder, Help PR og Steffen Hjaltelin, Hjaltelin Stahl. Vært: Line Ernlund Tilrettelægger: Lucas Carn Redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og teknik: Kathrine Wismann Musik: Christian Schødts-Sørensen.