Frederik Vad kæmper som en groggy bokser

Budskab - En podcast af Fagbladet Journalisten - Torsdage

Den socialdemokratiske politiker Frederik Vad havde både sin troværdighed og sin politiske fremtid på spil, da Ekstra Bladet bragte historien om, at han skulle have ’tilladt’ et forhold mellem en 26-årig mand og en 15-årig pige, som havde mødt hinanden i DSU. Selv har Frederik Vad konkluderet, at han har været alt for sød ved Ekstra Bladet, før de bragte historien, og det er eksperterne enige med ham i. Men derudover blev han som en ’groggy bokser’, efter at Ekstra Bladets artikel var ude, blandt andet da han gik til modangreb på avisen på X med en fiktiv artikel – et opslag, han siden har slettet. Vi taler også om miljøminister Magnus Heunicke, og hvad han kan få ud af at klippe røde snore over ude i landet. Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Mads Byder, Help Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl Musik: Christian Schødts-Sørensen