Gramse-borgmester ville holde fast i stolen
Budskab - En podcast af Fagbladet Journalisten - Torsdage

Borgmester Henrik Hvidesten valgte i første omgang at blive på posten i Ringsted, da Ekstra Bladet skrev om krænkende adfærd fra hans side. Først flere historier senere trak han sig. Han kunne godt være blevet i stolen, hvis det var blevet ved den første ene sag, siger Karne Lykkebo. Jonas Schrøder er mere skeptisk. MeToo er en dræber, mener han. Vi taler også om locations, efter regeringens ministre har aflagt mindst 16 besøg på plejehjem og i andre dele af ældresektoren i januar måned. Hvornår bliver billedet for karikeret, når man bruger virkeligheden som kulisse? Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese og Jonas Schrøder, Rema1000 Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen