Krisen slipper ikke Pape, før han bliver privat

Budskab - En podcast af Fagbladet Journalisten - Torsdage

I over en måned har De Konservatives partiformand, Søren Pape, bokset med en stribe møgsager i medierne. Om uformelle ministermøder, som Pape selv kalder en ’tanketorsk’. Og om hvorvidt hans eksmand er jøde og nevø til en tidligere præsident – som Pape selv har sagt. Nu stiller statsministerkandidaten op til interview på Radio4. Men ingen af eksperterne mener, at han får lukket krisen her – tværtimod. Krisen slipper ikke Pape, før Pape åbner op for at tale om sit privatliv, siger de. Vi taler også om en stor nyhed fra DR om Sundhedsstyrelsen og coronavacciner – en nyhed, som Sundhedsstyrelsen siger er baseret på en forkert præmis. Og så afslører vi, hvem der står bag Kristendemokraternes offensive pressemeddelelser. Eksperter: Mads Byder, Help PR, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening  Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen