Mudrer Brostrøm sit budskab med nuancer?

Budskab - En podcast af Fagbladet Journalisten - Torsdage

Podcast artwork

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm havde med vilje taget en læge med, som ikke var helt enig med ham, da han præsenterede sin anbefaling om coronavaccination af de 12-15-årige. Brostrøm ville gerne tage den faglige diskussion og de forskellige nuancer åbent i det offentlige rum. Er det god kommunikation? Eller er det bedre at strømline budskaberne, hvis man vil undgå at tegne et mudret billede? (09:40-24:38). Vi taler også om hvordan det lykkedes en pressesekretær at plante et spørgsmål om kys og kram hos en journalist på det allerførste corona-pressemøde i marts sidste år (24:46-39:34). Og så fortæller de to fodboldbegejstrede eksperter om, hvad de mener, kommunikatører kan lære af landstræner Kasper Hjulmand (01:00-09:35). Gæster: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud. Vært: Line Ernlund Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Lucas Carn Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og teknik: Kathrine Wismann Lyddesign: Christian Schødts-Sørensen Budskab er fagbladet Journalistens podcast.