Nu sætter angrebene ind
Budskab - En podcast af Fagbladet Journalisten - Torsdage

De blå partier brugte dag to i valgkampen på at angribe Mette Frederiksen for hendes rolle i sagen om aflivningen af 11 millioner mink. Igen og igen spurgte de under åbningsdebatten, om hun har begået fejl. Men det angreb vinder de ikke meget på, siger Emil Nielsen. Minkskandalen er nemlig ved at passere sin udløbsdato i et Danmark, hvor inflation og økonomisk krise har overtaget dagsordnerne. Søren Søndergaard er uenig, for de blå partier lykkes med at få mink-sagen til at klæbe til Mette Frederiksen, siger han. Og den slags angreb virker. Samtidig har Socialdemokratiet sat ind med flere angreb mod de blå, med blandet effekt, vurderer eksperterne. Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard og Julie Gonzalez Tilsted Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen