Buffeten på P3: Vi har lavet en Puk Elgaard og lige flækket internettet

Buffeten på P3 - En podcast af DR

Kategorier:

Vi starter dagens kulørte time ud med den kendte kokke-person Umut, der har fundet sin dobbeltgænger - eller har han? Kathrine og Mathias er i hvert fald ikke helt sikre på, om der er tale om reel dobbeltgænger. Det er dog ikke kun ham, der føler, at han ligner andre kendte, og vi skal derfor også tale om, hvem Kathrine og Mathias ligner og IKKE ligner. Da det er ugens sidste udsendelse, skal vi naturligvis runde de kulørte historier, vi ikke nåede i ugens løb. Mathias har en seriøs overvejelse. Han overvejer at få en navlepiercing, og det vil han gerne vende med Kathrine. Hun har selv erfaringer med piercinger, så hun er da den helt rette at spørge til råds. Vi sætter også skønne præmier på højkant, når vi quizzer og leger i både 'Lydlotteriet' og 'Er det live?'. Det skal du da høre, ven - Sæt i gang!