#56 Balladen om blokken 10 - Forvirrende forskning

Det er afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal implementere Parallelsamfundsloven. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstår forvirring om forskningsresultater og diskussion om anbefalinger er gode eller dårlige. I seriens sidste afsnit inviterer Niels Bjørn en medvært med i studiet og fortæller om to undersøgelser, der har skabt uenighed og forvirring. Medvirkende: Ane Skak, Mogens A. Morgen, Tom Nielsen, Birgitte Mazanti, Claus Bech-Danielsen, Gunvor Christensen

Om Podcasten

BYLYD er Danmarks første podcast om stederne, vi bor og lever i – storbyen, forstaden og landsbyen.