Biden i stiv modvind og et comeback til sikkerhedspolitik

Lykkeberg og Corydon - En podcast af Børsen - Tirsdage

00.11: Verden er på vej mod en ny orden, hvor usikkerhed dominerer, hvor frihandel er på retræte, og hvor vi i stigende grad må forholde os til sikkerhedstrusler på samme niveau som under Den Kolde Krig – blot med en digital karakter. Den analyse kommer tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Thomas Ahrenkiel med, da ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon tager samtalen med ham, om den stigende konflikt mellem USA og Kina, og hvad den betyder for danske borgere og danske virksomheder. 29.25: Joe Biden kom godt fra start, da han for 12 måneder siden blev valgt til præsident. Sidenhen er billedet imidlertid mere mudret, hvor tilbagetrækningen fra Afghanistan, usikkerhed om amerikansk økonomi og coronahåndteringen har ført til modgang. Alligevel kan den aldrende præsident sætte fluehak ved en række store politiske sejre. Corydon tager temperaturen på et splittet Amerika med Børsens USA-korrespondent Lasse Ladefoged og USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj. OBS.: I indslaget om Biden omtales det store tilskud til køb af elbiler som vedtaget politik. Det er ikke stemt i gennem. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver onsdag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.