Likvideringen i Mellemøsten, højrepopulismens valgsejr i Østrig og DF's årsmøde
Lykkeberg og Corydon - En podcast af Børsen - Tirsdage
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Israels likvidering af Libanons Hizbollah-leder, Hassan Nasrallah, er også et billede på, at magtbalancen i Mellemøsten er ved at ændre sig. Iran er ikke længere i stand til at afskrække Israel på samme måde som tidligere. Det er Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon enige om, men de er stadig uenige om, hvor det stiller Israel i forhold til f.eks. Saudi-Arabien. Cirka 17 minutter inde i podcasten bliver der dannet bro fra Mellemøsten til Næstved, hvor Dansk Folkeparti holdt årsmøde i weekenden. De to chefredaktører kigger blandt andet på, hvordan partiet har ændret sig under de skiftende ledere; Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt. DF’s nuværende leder kan kigge misundeligt mod Østrig, hvor Frihedspartiet er blevet landets største parti – ledet af højrepopulisten Herbert Kickl. Det fører til en større diskussion om den europæiske højredrejning med Geert Wilders, Marine Le Pen og Meloni i Italien. Det kan du høre om cirka 35 minutter inde i podcasten.