Pladsmangel i blå stue og farcen om arbejdskraft
Lykkeberg og Corydon - En podcast af Børsen - Tirsdage
00.07: Et samspilsramt Dansk Folkeparti, to detroniserede Venstre-folk der barsler med partier og to mænd med statsministerdrømme. Der er pladsmangel i blå blok, hvor hele syv partier (Inger Støjberg inkl.) kan risikere at stå på stemmesedlen. Bjarne Corydon, politisk redaktør Peter Søndergaard og politisk kommentator Helle Ib vender blå stue, og ser på, hvem der står stærkest forud for et folketingsvalg. 21.00: Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft har udviklet sig til en farce, hvor hverken rød eller blå blok kan samle et flertal – trods begge har ytret ønsker om at gøre det lettere for virksomheder at hyre arbejdskraft fra udlandet. I stedet endte det med en mindre aftale om at lukke hullet for Arnepensionen. Særligt radikale står med sorteper, mens statsministeren og finansministeren kan sove trygt, vurderer panelet. NB.: Ugens episode er optaget før samrådet om transportminister Benny Engelbrecht. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver fredag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.