Bagværksdilemma og lynlåsstørrelser
Curlingklubben - En podcast af DR

Kategorier:
Hvis du stadig læser med efter DEN programtitel, så er det i princippet fuldstændig ligemeget, hvad der står her i teksten. Godt gået. Det betyder dog ikke, at du skal snydes for det forkromede overblik over indholdet af dagens program: der er farve-quiz, mandagsmad, en pressemeddelelse om savannens dyr, og så skal vi snakke om, hvordan man optimalt tager imod bagværk, for Christian har jokket i den, og Maria føler sig ensom med sin tiramisu. Nikolaj ringer ind med et bud på Danmarks kedeligste anekdote, og den handler om lynlåsstørrelser - og det bliver præcis lige så kedeligt, som det lyder. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.