Fræk børnepåklædning og uhygiejniske trends
Curlingklubben - En podcast af DR

Kategorier:
På en skole nær Vejle er eleverne fra 7.-9. klasse blevet forbudt at gå med croptop, fordi det viser for meget mave. Det, synes vi, er mærkeligt, for hvad er egentlig fræk og uprofessionel påklædning til et barn? Og er det måske ikke bare de voksne, som skal styre sig? Vi snakker med nogle børn om, hvad de har på - og så har Christian et bud på en Jeppe Kofod-regel, der kan løse problemet. I Hollywood er kendisser ved at falde over hinanden for at fortælle om deres afslappede forhold til personlig hygiejne, måske for at ligne almindelige mennesker lidt mere. Vi kommer dem i forkøbet og hører de helt almindelige mennesker om, hvor deres personlige hygiejne er dårlig, så vi ved, hvad de kendte skal sigte efter i fremtiden! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.