Nye påfund og en ny Pinocchio

Curlingklubben - En podcast af DR

Kategorier:

Curlingklubben er tilbage fra det, vi i mediebranchen kalder for "udviklingsdage", og det betyder, at du som public service-forbruger vil blive mødt i øjenhøjde af et program med fornyet energi og raison d'être. I dag skal du nemlig høre premiere på adskillige nye påfund - for eksempel et nyt indslag, der er affødt af Curlingklubbens manglende evne til at snakke i det antal minutter, de bliver bedt om. Men du skal også høre vores spritnye opfølger til sidste års temasatsning "Februspar". Vi skal caste en dansk Pinocchio-stemme, vende at vi er nomineret til en Zulu Award imod et program, vi måske deler målgruppe med, og så har hele redaktionen set filmen "Centervagt" sammen. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.