Hvem gemmer sig bag nissedøren?

Hvem er det egentlig der sidder på loftet eller gemmer sig bag nissedøren? Julemanden, nissen eller et produkt af din fantasi? Tror du på fortællingen om den rødklædte, langskæggede mand og hans små hjælpere? Eller er du træt af, at du gang på gang skal klippe toiletpapir i stykker og smøre Nutella på toiletbrættet, fordi drillenissen har været på spil? I dette afsnit vender vi to forskellige syn på nissedrillerier og julemanden, men samtidig finder vi måske også en silver lining - for det kan jo være, at nissen har været på besøg hos dig og i studiet.

Om Podcasten

Du skal forestille dig en træhytte dækket af sne. Du kan høre lyden af det knitrende træ fra pejsen, mens der spreder sig en duft af gløgg. Her er ingen trængsel og alarm, for du skal ikke nå rundt til alverdens julearrangementer. Du skal blot lytte til 'Daniels Jul' - en julepodcast. Kom indenfor. Bank sneen af jakken og sæt dig godt til rette ved den varme pejs. Daniels Jul er podcast for dig, som elsker jul. Ledsaget af forskellige gæster spreder vi julestemningen ud til alle lyttere, og hvis du lytter med, er jeg sikker på, at ventetiden frem mod juleaften vil føles en anelse kortere.