Julegaver under lup

Kom indenfor til en ny og anderledes sæson af Daniels Jul. Traditionen tro ændres præmissen for julepodcasten, og i denne sæson kommer juletraditionerne for alvor under luppen. I denne sæson vil jeg, i selskab med min kæreste og julekritiker Sara-Louise sætter julens traditioner på spidsen, og tale om dem ud fra et kritisk men velfunderet perspektiv. Vi starter med at se nærmere på en af de mest elskede juletraditioner - julegaverne. Er julegaveræset blevet umuligt at følge med i? Skal man købe sin julegave online eller ude i butikkerne. Findes der en grænse for julegaver, og hvordan findes man den perfekte julegave uden stress? Vil vi undergrave hele miseren, eller finder vi det gyldne kompromis. Lyt med, og velkommen til den nye sæson af Daniels Jul Underlægningsmusik: Slowfly feat. Revel Day - Promised Land Daniels Jul produceres af Daniel Røde Holmberg for Bauer Media.

Om Podcasten

Du skal forestille dig en træhytte dækket af sne. Du kan høre lyden af det knitrende træ fra pejsen, mens der spreder sig en duft af gløgg. Her er ingen trængsel og alarm, for du skal ikke nå rundt til alverdens julearrangementer. Du skal blot lytte til 'Daniels Jul' - en julepodcast. Kom indenfor. Bank sneen af jakken og sæt dig godt til rette ved den varme pejs. Daniels Jul er podcast for dig, som elsker jul. Ledsaget af forskellige gæster spreder vi julestemningen ud til alle lyttere, og hvis du lytter med, er jeg sikker på, at ventetiden frem mod juleaften vil føles en anelse kortere.