Julen varer lige til påske 1. del

Nu det’ jul igen, og nu det’ tid til at byde velkommen til denne virtuelle podcastsmagning, for julen varer til påske. Men indimellem vil Carsten Berthelsen og jeg guide dig gennem smagekassens første overraskelser, og tilmed komme julens glæder og andre fornøjeligheder i hu. De udvalgte øl er til de eftermiddagstimer, hvor dagene længes, og lyset langsomt fortrænger mørket op mod påske. Øl: Gamma, Smoke & Lasers - Dry & Bitter, Great Gig in the Sky - Slow Burn, Hi-Heel Sneakers Underlægningsmusik: Slowfly feat. Revel Day - Silver White Daniels Jul produceres af Daniel Røde Holmberg for Bauer Media.

Om Podcasten

Du skal forestille dig en træhytte dækket af sne. Du kan høre lyden af det knitrende træ fra pejsen, mens der spreder sig en duft af gløgg. Her er ingen trængsel og alarm, for du skal ikke nå rundt til alverdens julearrangementer. Du skal blot lytte til 'Daniels Jul' - en julepodcast. Kom indenfor. Bank sneen af jakken og sæt dig godt til rette ved den varme pejs. Daniels Jul er podcast for dig, som elsker jul. Ledsaget af forskellige gæster spreder vi julestemningen ud til alle lyttere, og hvis du lytter med, er jeg sikker på, at ventetiden frem mod juleaften vil føles en anelse kortere.