Julepynt eller ej?

Julepynten er begyndt at titte frem i det små hjem, og julelysene lyser de fleste gadestrøg op, men er det pænt eller kan det blive for meget? Verden vil, at julepynten består, men skal den bestå for enhver pris? Dette stormomsuste emne tager jeg og min kæreste Sara-Louise op i dette afsnit, hvor vi også kommer med et velfunderet forslag til alternative måder, at komme i julestemning på - eller måske bare i stemning. Underlægningsmusik: Slowfly feat. Revel Day - Promised Land Daniels Jul produceres af Daniel Røde Holmberg for Bauer Media.

Om Podcasten

Du skal forestille dig en træhytte dækket af sne. Du kan høre lyden af det knitrende træ fra pejsen, mens der spreder sig en duft af gløgg. Her er ingen trængsel og alarm, for du skal ikke nå rundt til alverdens julearrangementer. Du skal blot lytte til 'Daniels Jul' - en julepodcast. Kom indenfor. Bank sneen af jakken og sæt dig godt til rette ved den varme pejs. Daniels Jul er podcast for dig, som elsker jul. Ledsaget af forskellige gæster spreder vi julestemningen ud til alle lyttere, og hvis du lytter med, er jeg sikker på, at ventetiden frem mod juleaften vil føles en anelse kortere.