Mens Vi Venter del 5: Julepyntning m. Sabina

Dagene frem mod juleaften kan føles lange, og når man har klippet et grantræ eller tegnet et hjerte, så kan ventetiden fordrives med denne særlige “Mens Vi Venter” podcastserie. Pyntningen af juletræet og julebordet er næsten ceremonielt i det fleste hjem, men det kan være, at kreativiteten fejler, og derfor har jeg allieret mig med Sabina fra instagramprofilen @sabinasverden, som er ekspert i hjemmelavet julepynt. I selskab med hende, er jeg sikker på, at du nok skal blive inspireret til pyntning af både træ og bord. Rigtig god fornøjelse og god jul! Gæst: Sabina Therese Haysen Underlægningsmusik: Kevin MacLeod - Wish Background Daniels Jul produceres af Daniel Røde for Bauer Media.

Om Podcasten

Du skal forestille dig en træhytte dækket af sne. Du kan høre lyden af det knitrende træ fra pejsen, mens der spreder sig en duft af gløgg. Her er ingen trængsel og alarm, for du skal ikke nå rundt til alverdens julearrangementer. Du skal blot lytte til 'Daniels Jul' - en julepodcast. Kom indenfor. Bank sneen af jakken og sæt dig godt til rette ved den varme pejs. Daniels Jul er podcast for dig, som elsker jul. Ledsaget af forskellige gæster spreder vi julestemningen ud til alle lyttere, og hvis du lytter med, er jeg sikker på, at ventetiden frem mod juleaften vil føles en anelse kortere.